Biludlejning i Københavns lufthavn (CPH)

Oplysninger om, hvor du kan finde Københavns lufthavn (CPH)

Udlejningssteder

Tjenester

Leje af en bil hos Københavns lufthavn (CPH)

Din biludlejer i Kastrup Lufthavn

Enterprise har en udlejningsstation i Danmarks største lufthavn Kastrup. Her kan du leje en bil til lige netop det behov du har. Enterprise tilbyder alle typer af biler, og vi kan helt sikkert finde en, der passer til dig. Vi har alt fra små bybiler til store varevogne hvis du skal flytte. Stationen har med sine lange åbningstider mulighed for at assistere vores kunder i alle døgnets vågne timer – året rundt. 

Oplev København

Som Danmarks hovedstad har København mange roller. København og omegn huser en række giganter i både det nationale og internationale erhvervsliv. De fleste af disse virksomheder kan nås på under en times kørsel fra Kastrup Lufthavn.

Når turen til København omfatter ferie og afslapning, er hovedstaden en sværvægter. Af de allermest populære attraktioner kan nævnes Nyhavn, Tivoli, Christiania og Den Lille Havfrue.

På shopping-fronten er det umuligt ikke at blive mættet af muligheder. København favner alt fra små up-and-coming brands til verdens absolut største modehuse. Udover en række stormagasiner, som Illum og Magasin Du Nord, byder hovedstaden også på en af Europas længste shopping-gader; Strøget - der er over 1 kilometer lang.

Når sulten melder sig, kan København bestemt også være med. Igen spænder udvalget meget bredt, og inkluderer alt fra små madboder til verdenskendte restauranter som Noma. Den Københavnske madscene har over det seneste årti fået et væld af nye aktører. Det har resulteret i massiv konkurrence på både pris og kvalitet – alt sammen til fordel for den sultne forbruger.

Rejseguiden Lonely Planet har i år 2019 vurderet København som ’Best in Travel’ af alle byer i verden. 

Andet i nærheden

De helt særlige natur-hot-spots Møns- og Stevns Klint er begge unikke for den danske natur. Møns klint er op til 128 meter høj, og velbesøgt af turister fra hele verden. Stevns Klint er grundet sin unikke jordbund af fiskeler blevet optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste. Møns- og Stevns Klint kan nås fra Kastrup Lufthavn på henholdsvis 2 timer og halvanden time.

Hvis blikket vendes nord for København byder Helsingør på Kronborg Slot – et renæssanceslot hvor Hamlet af William Shakespear udspiller sig. Kronborg er mere end 600 år gammelt, og findes også UNESCO’s Verdensarvsliste.

Vest for København kan Roskilde opleves. Roskilde er kendt for sin domkirke – den kirke i verden med flest kongelige grave. Herudover har byen en stor tilknytning til vikingetiden, hvorfor Vikingeskibsmuseet findes ud til Roskilde Fjord.

Via Øresundsbroen er der nem adgang til Malmø og resten af Skåne. Her kan blandt andet opleves spasteder som Ystad Saltsjöbad og Falkenberg. Det er også muligt at tage på elgsafari, eller at opleve flere af de næsten 100.000 søer der findes i Sverige. Hvis du lejer en bil fra Enterprise og kører til Sverige, skal du være opmærksom på, at tilkøb af en vejhjælpsforsikring til 30 kr./dag er obligatorisk.

Besøg www.visitcopenhagen.dk for mere information omkring København.

Vores mål

Hos Enterprise har vi et simpelt mål. Vi vil give dig den bedste pris og samtidig levere den bedste kundeservice. Vi stræber faktisk efter at overgå dine forventninger. Det gør vi blandt andet ved at give vores medarbejdere frie hænder til at gøre alt, hvad der er nødvendigt for at sikre, at du får en positiv oplevelse hos os.